Hydrogenterapi
Hos ahlers massage kan jeg nu tilbyde dig Hydrogenterapi.
Du har måske aldrig hørt om det, men hydrogenterapi er en helt ny og yderst virksom terapiform, som siden 2007 har fået mere og mere opmærksomhed verden over og som du nu også kan få alene eller som kombinationsbehandling hos mig.
Hydrogen er antioxidanten over dem alle
Hver dag producerer vi frie radikaler gennem helt normale stofskifteprocesser. Vi bliver påvirket af udefrakommende frie radikaler som forurening, tungmetaller, medicin, strålinger, psykisk stress etc. Frie radikaler forårsager de fleste sygdomme og sundhedsmæssige problemer.
Frie radikaler mangler en elektron, hvilket gør dem ustabile. Det er det, der kan gøre dem så farlige for kroppen. De stjæler nemlig elektroner fra sunde og raske celler, og en kædereaktion kan opstå. Men en fri radikal uskadeliggøres, hvis den bliver stoppet af en antioxidant, som netop har frie ledige elektroner.
Grøntsager, frugt og kosttilskud er gode antioxidanter, men de kan ikke måle sig med hydrogen, fordi molekylerne ofte er for store til at passere gennem cellevæggen. Derfor skal alt maden først ned i tarmen, optages og omdannes til hydrogengas og dermed blive til verdens mindste antioxidanter.
For at immunforsvaret kan fungere optimalt, har kroppen brug for effektive antioxidanter. Måske mere end nogensinde har vi brug for antioxidanter til styrkelse af immunforsvaret
De fleste danskere har brug for at effektivisere deres immunsystem ved at skabe flere sunde vogtere (antioxidanter), som kan udføre kroppens allervigtigste job – nemlig at bekæmpe frie radikaler. Hvis ikke de bliver stoppet, kan de medføre ubalance, infektioner og i værste fald 65 forskellige sygdomme. I Danmark er der over 1.000.000 danskere, som hver dag kæmper med ubalancer, oxidativ stress og autoimmune sygdomme.
Hydrogen er i stand til at levere den ekstra elektron, som de frie radikaler søger efter. Hydrogen kan neutralisere frie radikaler og oxidativ stress og på celleplan forvandle det til vand. Hydrogenterapi er derfor utroligt effektivt og fungerer ganske enkelt ved, at man beriger sit drikkevand med fritliggende hydrogen eller som her på klinikken, hvor du kan inhalere hydrogen i mine rolige og hyggelige omgivelser.